AaB tager sin første sejr i 2013

AaB vandt sin første kamp i 2013 ved at slå Superligaens bundprop Silkeborg 1-0 på et mål af Nicklas Helenius.

AaB tager sin første sejr i 2013

Det var en forløsningens dag for AaB, der sejrede 1-0 i mandagens sene superligaopgør i Aalborg.

AaB-angriberen Nicklas Helenius sørgede for kampens eneste scoring kort efter pausen, og nordjyderne lykkedes dermed med at hente sin første sejr i 2013.

Sejren var helt fortjent, da nordjyderne, med Kasper Kusk i spidsen, dominerede opgøret fra start til slut. AaB indtager nu fjerdepladsen med 38 point.

Med nederlaget formåede Silkeborg ikke at følge op på sidste rundes overraskende hjemmebanetriumf over FC København, og midtjyderne ligger forsat sidst i Superligaen med 24 point. Og overlevelse synes nu et stykke uden for rækkevidde.

Kampens eneste scoring faldt kort efter pausen, da Nicolaj Thomsen lagde en perfekt bold ind i hovedet på Helenius.

AaB skabte også kampens første store chance, da Jacob Ahlmann kom godt til baglinjen og servicerede Helenius foran målet. Helenius' afslutning savnede dog skarphed og røg forbi målet.

Silkeborg havde ikke meget etableret spil i første halvleg, og midtjydernes første mulighed var derfor også en dødbold.

Men Jesper Mikkelsens frispark efter 16 minutter røg snert forbi Nicolai Larsen i målet.

I anden halvleg fik Marvin Pourié alletiders chance for at bringe balance i regnskabet, men Silkeborg-angriberens afslutning efter 53 minutter tog først den ene stolpe og så den anden, før returen sprang tilbage ud i spil - til tyskeren store ærgrelse.

Kasper Kusk havde også flere farlige forsøg i kampens afslutning, men ind ville bolden ikke, og så kunne aalborgenserne række hænderne i vejret tre point rigere.

Det betyder, at AaB nu er placeret på fjerdepladsen i Superligaen med 38 point, mens Silkeborg fortsat ligger på sidstepladsen med tre point op til holdene over nedrykningsstregen, AC Horsens og Brøndby.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.