Thisted

AaB-talent er tæt på TFC

TFC er lun på det 19-årige stortalent Asger Bust Sørensen

19-årige Asger Bust har ikke fået sin kontrakt forlænget i superligaklubben AaB, hvor han længe har spillet ungdomsfodbold og været en del af førsteholdstruppen, og i øjeblikket er han i dialog med Thisted FC om et muligt samarbejde.Foto: Grete Dahl

19-årige Asger Bust har ikke fået sin kontrakt forlænget i superligaklubben AaB, hvor han længe har spillet ungdomsfodbold og været en del af førsteholdstruppen, og i øjeblikket er han i dialog med Thisted FC om et muligt samarbejde.Foto: Grete Dahl

THISTED:Thisted FC har vist interesse for at sikre sig det 19-årige stortalent Asger Bust Sørensen, der indtil nu har været en del af AaB’s superligatrup. Midtbanespilleren har ikke været tæt på spilletid i Aalborg, og derfor blev han enig med blandt andre AaB’s sportsdirektør Allan Gaarde om at prøve lykken et andet sted.

Asger Bust har overværet Thisted FC’s sidste to hjemmekampe, og det har vist sig, at spilleren fra Sjørring ikke kun var på besøg hos familie og venner i Thisted. Han er her også for at se på en potentielt kommende arbejdsgiver. Det bekræfter Thisted FC’s cheftræner Bo Zinck.

- Han har trænet med hos os i hele sidste uge, så vi kunne se hinanden an, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg håber på, han har lyst til at fortsætte dialogen med os, fortæller cheftræneren, der mener, at den bare 19-årige spiller ville have masser at tilføje til Thisted FC i næste sæson.

- Han er et stort talent, der er rigtig dygtig teknisk og har et enormt løbepensum. Han ville virkelig være en god forstærkning til holdet. Asger er et ungt talent, der har brug for spilletid og ansvar, så det ville være godt for både ham og os at indgå samarbejde, siger Bo Zinck.

Bolden er nu i Asgers hænder, og den unge midtbanemand overvejer situationen.

- Jeg går og tænker over det lige nu. Jeg er rigtig glad for, at de gerne vil have mig, og det er noget, jeg tager med i beslutningen. Der er mange dygtige spillere i klubben, og det ville være fedt at få lov til at spille med nogle angribere, der scorer mange mål, fortæller den tidligere AaB’er, der siger, han ikke har travlt men håber på snart at få afklaring på sin fremtid.