AaB tidligt ude af indendørs Cup

AaB tabte to ud af tre kampe ved Oddset Cup i Brøndby Hallen og røg dermed helt ud af turneringen allerede efter indledende runde. Vejle vandt finalen.

Michael Jakobsen (t.h.) kæmpede hårdt men forgæves for AaB ved Oddset Cup i Brøndby Hallen. Foto: Claus Søndberg

Michael Jakobsen (t.h.) kæmpede hårdt men forgæves for AaB ved Oddset Cup i Brøndby Hallen. Foto: Claus Søndberg

De danske fodboldmestres optræden ved Oddset Cup i Brøndby Hallen blev kortvarig. AaB sluttede sidst i deres pulje efter tre indledende kampe, der blot gav tre point som udbytte for en enkelt sejr og to nederlag. Sejren kom i opgør nummer to mod SønderjyskE, der blev slået 2-1 på to mål af Siyabonga Nomvethe. Sydafrikaneren kom også på tavlen i det sidste opgør mod Esbjerg, men det tabte AaB alligevel 2-1. Det blev også resultatet i åbningskampen mod FC Nordsjælland, hvor Jeppe Curth stod for aalborgensernes trøstmål. - I den første kamp taber vi knebent til et FCN-mandskab, der er eksperter i den her slags fodbold. Herefter har vi helt styr på SønderjyskE, og i den sidste afgørende kamp mod Esbjerg fører vi 1-0 og har chancer til at komme stort foran. Desværre er vi bare ikke skarpe nok i vores afslutninger, lød Anders Dues analyse efter turneringen. Hør ham herunder: {{-------------------------------- LYD: 1101 DUE WEB TID: 00:00 UD : ----------------------------------}} Vejle vandt Oddset Cup med en finalesejr på 3-1 over FC Nordsjælland.