AaB til jubilæumskamp i Bangsbo Freja

Superligaspillerne fra det nordjyske fodboldflagskib kommer 22. juni

Nicklas Helenius og AaB gæster Bangsbo Freja fredag 22. juni.Foto: Michael Koch <i>Michael Koch</i>

Nicklas Helenius og AaB gæster Bangsbo Freja fredag 22. juni.Foto: Michael Koch Michael Koch

FREDERIKSHAVN:AaB’s superligahold i fodbold spiller fredag 22. juni på Bangsbo Frejas anlæg mod et kombineret hold fra FfI, Skjold Sæby og Bangsbo Freja.

Kampen er en del af festlighederne i forbindelse med Bangsbo Frejas 80 års jubilæum 12. juli, og klubbens kasserer, Tommy Pedersen, der har været med til at arrangere kampen mod AaB, ser frem til at få besøg af det nordjyske fodboldflagskib.
- Vi forsøgte også at få AaB herop, da vi fyldte 75 år, men da lykkedes det ikke. Derfor glæder vi os ekstra meget denne gang, siger Tommy Pedersen, der håber på godt vejr og mindst 300 tilskuere til kampen.
AaB’s sportsdirektør, Lynge Jakobsen, har lovet, at klubben stiller med mange af superligaprofilerne, så der venter uden tvivl det kombinerede hold en travl aften.

Forkamp til EM-kvartfinale

Opgøret i Bangsbo Freja sparkes i gang klokken 18.30, og arrangørerne håber, at det bliver forkamp til en EM-kvartfinale med dansk deltagelse.

Det kræver dog en førsteplads til Bendtner og kompagni i Ukraine.
- Under alle omstændigheder tror vi på en festlig aften med boder på vores anlæg, forkamp klokken 17.00 mellem Bangsbo Freja og Sæby i U 15 for piger, samt en afsluttende omgang spisning med AaB’erne, siger Tommy Pedersen fra jubilæumsklubben.
Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.