AaB tog pokalen trods rødt kort

Fodbold 19. september 2002 08:00

AaB-Esbjerg2-1 (2-0) Fodbold, pokalfinale, ynglinge HERNING: AaB's stærke ynglingehold kan nu bryste sig af at være pokalmestre. På neutral bane på Herning Stadion løb nordjyderne med den jyske pokal, da Esbjerg blev besejret 2-1 i en spændende og meget tæt finale. AaB'erne kom skidt fra start, men fik hurtigt stabiliseret spillet og kunne i det sidste kvarter af første halvleg på fuldtræffere fra Tommy Markussen - banens suverænt bedste spiller - og Chris Jensen gå til pausen med en 2-0 føring. Det lignede en sikker triumf, men efter en lille times spil så Thomas Kortegaard direkte rødt på den nordjyske midtbane. Det gav initiativet tilbage til esbjergenserne, der pressede hårdt på for at komme på måltavlen. Med små ti minutter tilbage lykkedes det for Kasper Green at reducere til 2-1, hvorefter Esbjerg-presset blev intensiveret. Kun en feberredning af Jens Sørensen i AaB-målet i kampens allersidste minut forhindrede en udligning. Med en pokal i sportstaskerne var der ikke så langt hjem fra Herning, som der var ned til det midtjyske!toto Kampfakta: Mål: 28. minut: 1-0 Tommy Markussen. 43. minut: 2-0 Chris Jensen. 82. minut: 2-1 Kasper Green. Rødt kort: 58. minut: Thomas Kortegaard, AaB.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...