Basketball

AaB-træner fra A- til U-landsholdet

Thomas Quaade får ansvaret for danske talenter

Thomas Quaade - chef-træner for det danske U-landshold, sideløbende med sit virke i AaB Basket.ARkivfoto

Thomas Quaade - chef-træner for det danske U-landshold, sideløbende med sit virke i AaB Basket.ARkivfoto

AALBORG:AaB Baskets cheftræner Thomas Quaade skifter et landstrænerjob ud med et andet, men holder fast i sit virke i AaB. Fra at være assisterende landstræner for de bedste seniorer overtager han nu hvervet som ansvarlig for U18-landsholdet, en opgave, han både glæder sig til, og mener falder bedre i tråd med det virke, han har i AaB. - Danmarks Basketball-Forbund har for første gang valgt at satse på U18-holdet, der dels skal spille nordisk mesterskab, men også spille kvalifikation til EM, og de valgte at pege på mig som headcoach. - Det er en opgave, der passer mig fint, idet jeg tidligere har trænet ungdomslandshold. - Set i forhold til AaB er trænerjobbet også en optimal løsning, idet jeg nu kan holde fokus på AaB og ikke længere skal bruge tid på A-landsholdet. Dette betyder for eksempel meget i forhold til opstart på en ny sæson, der ofte falder sammen med A-landsholdets aktiviteter, siger Thomas Quaade. Som cheftræner i AaB skal han her og nu forsøge at sparke nyt liv i sit mandskab oven på en blodfattig indsats mod Næstved. Det sker, når AaB i dag gæster Svendborg og et hold, der har vundet ni af 12 kampe. - Jamen vi skal først og fremmest forsøge at vende det spillemæssige, for det skal ingen hemmelighed være, at spillerne har fået en gang ”høvl” oven på Næstved-kampen. Den gav AaB et hjemmebane-nederlag på 61-96, så der er i høj grad brug for at vise en anden attitude, uanset hvor vanskelig en opgave, fynboerne i dag måtte være. AaB har stadig stærke Christoffer Sillén, og Lasse Kristiansen uden for truppen, så det er samme mandskab, der nu får lejlighed til at revanchere sig.mingo