AaB-træner med luksusproblemer

AALBORG: - Det handler meget om at finde de spillere, som kan li' at spille denne slags kampe. Det går ikke, at de frygter slutspilskampene. Så spiller de ikke godt. Martin Karlsson står offensivt med mange muligheder på hånden, når AaB Ishockey indleder årets DM-kvartfinaler - der spilles bedst af syv kampe - mod Herlev tirsdag aften på hjemmebane i Aalborg Skøjtehal. Fredag aften havde han succes med at putte Jacek Nowakowski ind i tredjekæden i stedet for svenske Anders Lundström, men mod Herlev bliver det de samme tre kæder, som startede i Herning. - Men Jacek gjorde det godt og i weekenden har jeg set Bjarke Møller og Knudsen (Kasper Haslund, red.) på 1. divisionsholdet. De gjorde det rigtig godt, så jeg vil ikke være bange for at skifte ud, understreger den svenske cheftræner over for spillerne i startopstillingen. Han er heller ikke bleg for eventuelt at køre en fjerde angrebskæde i stilling på isen, men som udgangspunkt holder han sig til tre femblokke. toto