AaB-træner: - Vi er ikke uden chancer

AaB-træner Kent Nielsen er forsigtig optimist inden mødet med Club Brugge

Kent Nielsen føler, at AaB godt kan være forsigtige optimister inden de to møder med det belgiske tophold Club Brugge. Foto: Michael Bygballe <i>Michael Bygballe</i>

Kent Nielsen føler, at AaB godt kan være forsigtige optimister inden de to møder med det belgiske tophold Club Brugge. Foto: Michael Bygballe Michael Bygballe

AALBORG:Der kører det sædvanlige spil i de to lejre, inden AaB torsdag aften møder Club Brugge i Europa League.

I AaB-lejren er man bevidste om, at det belgiske hold, der kun har tabt en enkelt kamp i denne sæson, må betragtes som værende favoritter, mens den belgiske træner Michel Preudhomme på forhånd kalder det det for et helt lige opgør.

AaB har dog noget at have en forsigtig optimisme i. I efteråret indkasserede man blot to mål på eget græs i de europæiske kampe, og samtidig har Brugge måske ramt den dårligste periode i sæsonen med nederlaget til Kortrijk forrige weekend og et lidt skuffende uafgjort resultat mod Lokeres i weekenden.

- Omvendt så var de meget overbevisende i to lokalopgør mod Cercle Brugge i pokalturneringen, så hvis man kigger på helheden, så må man betegne dem som et meget stærkt mandskab, siger AaB-træner Kent Nielsen.

Tvivl om Risgård

- Vi ved, at de er favoritter, men vi føler altså også, at vi helt bestemt kan være med. Vi beviste vores styrke på hjemmebanen i efteråret, men vi ved ved også, at det vil kræve to kampe med maksimal indsats, hvis vi skal gå videre, siger Kent Nielsen.

Han skal torsdag formiddag tage de sidste beslutninger om startopstillingen. Her bliver midtbanespilleren Kasper Risgård testet efter at have været sengeliggende med influenza i nogle dage.

- Det er klart, at jeg har flere muligheder at bringe i spil, men det vil jeg helst ikke afsløre for meget af. Jeg kan dog sige, at jeg nok har besluttet mig for, hvad der sker, hvis han ikke kan spille, siger Kent Nielsen.

Bedømt ud fra træningen onsdag aften på NORDJYSKE Arena vil Nicolaj Thomsen i så fald blive sat ind på den centrale midtbane sammen med Rasmus Würtz, mens Andreas Bruhn så bringes i spil på venstre kant med Frederik Børsting på den anden kant.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.