AaB uden skarphed på isen

Herning Blue Fox slog AaB Ishockey 2-1 tirsdag aften trods masser af muligheder til gæsterne.

Bjarke Møller tager en kamp ad gangen.
Foto: Michael Bygballe.

Bjarke Møller tager en kamp ad gangen. Foto: Michael Bygballe.

- Det er vel et billede på vores sæson, sukkede AaB Ishockeys direktør Frederik Åkesson, da Lou Dickenson kiksede endnu en helt åben afslutning i anden periode. - Vi er atter det bedste hold uden at vinde, lød den triste analyse. AaB Ishockey havde ganske rigtigt fortjent bedre end de 1-2 i Kvik Hockey Arena tirsdag aften i det midtjyske. Alene i anden periode drev gæsterne rundt med de danske mestre på en facon, så skudstatistikken sagde 23-7 i rødt favør. Herning udnyttede to powerplays til at bringe sig foran 2-0. Bjarke Møller hev en tilbage, da han med en pirouette og dertil følgende mønsterafslutning reducerede i den totalt røde anden periode.