AaB vaklede men hentede sejren

Rødovre AaB Ishockey 2-5 Ishockey, Al-Bank Ligaen Af Mette Kristensen mette.kristensen@nordjyske.dk RØDOVRE: AaB Ishockey kunne hive tre point med hjem fra Rødovre i en kamp, hvor nordjyderne var skarpe til start og slut. Aalborgenserne leverede et hurtigt canadisk føringsmål efter bare fem minutter, og kunne gå til første pause med en 2-0-føring, inden de tillod hjemmeholdet at komme lidt med i kampens anden periode. De 20 minutter vandt Rødovre både i mål og skud og skabte dermed spænding om resultatet. Men endnu engang viste AaB, at de er lige så gode til at score som til at lukke mål ind. I de sidste 20 minutter pressede nordjyderne på og fik lukket kampen med to mål. Med sejren holder AaB godt og grundigt fat i ligaens andenplads langt foran Frederikshavn White Hawks. KAMPFAKTA: Periodecifre: 0-2, 2-1, 0-2. Mål: 0-1 Paul Deniset (05.00), 0-2 Bo Nordby-Tranholm (19.54), 1-2 Morten Andreasen (26.52), 1-3 Pär Bäcker (27.44) 2-3 Steffen Klarskov Nielsen (29.29), 2-4 Rasmus Olsen (57.17), 5-2 Ronny Larsen (59.46) Udvisninger: Rødovre 5 x 2 min, 1 x 10 min (Martin Arup), AaB 4 x 2 min, 1 x 10 min (Nikolaj Nedermark) Dommere: Jan Bigum og Martin Engelhardt Tilskuere: 1001