AaB vendte bøtten i lokalbrag

Efter otte nederlag på stribe i AL-Bank Ligaen fik AaB Ishockey en forløsende sejr ved at vinde 3-2 over Frederikshavn White Hawks efter perioderne 1-1, 1-1, 1-0.

Det kriseramte AaB-hold indledte bedst og kom fortjent foran 1-0 efter fem minutter ved Kasper Degn, der udnyttede en perfekt pasning fra Lasse Lassen. Men fra midten af første periode kom White Hawks stærkt ind i lokalslaget, og Jesper Jensen tacklede nærmest pucken i mål til 1-1 efter en lang pasning fra egen zone af Mads Bech Christensen. I undertal var Morten Lie tæt på at bringe frederikshavnerne foran i anden periode, men fortjent blev det AaBs Tobias Kisum, der først erobrede pucken og derpå sendte den ind i målhjørnet til 2-1. Morten Lie var dog fortsat på fære for høgene, og i powerplay sørgede han for en ny udligning inden tredje periode. AaB nappede dog alle tre point, da Rasmus Olsen fik en chance foræret, fordi to frederikshavnere løb sammen, og Olsen svigtede ikke men scorede sikkert til 3-2. 2155 tilskuere overværede lokalslaget.

Forsiden


Breaking
Medie: Epidemikommission vil sende skoleelever hjem
Luk