AaB vil kombinere Bukarest og Zagreb

Målmand Nicolai Larsen har opskriften på et europæisk mirakel

Træner Kent Nielsen går efter et positivt resultat i Belgien. Målmand Nicolai Larsen håber at have opskriften på en sejr. Foto: Martin Damgård

Træner Kent Nielsen går efter et positivt resultat i Belgien. Målmand Nicolai Larsen håber at have opskriften på en sejr. Foto: Martin Damgård

BRUGGE:Jan Breydel Stadium i Brugge er bygget i 1975 og opkaldt efter en slagter fra 13. århundrede, der førte det belgiske folk an i modstanden mod den daværende franske konge.

Og det er en lignende indstilling og det samme mandsom, som AaB skal komme med torsdag aften, hvis de skal vende 1-3 fra Aalborg til videre deltagelse i Europa League.

- Generelt skal vi jo forsøge at finde en spillemæssig kombination af de udekampe, vi har spillet tidligere. Hvis vi kan kombinere den effektivitet, vi havde i Zagreb med det spil, vi havde i Bukarest i 45 minutter, hvor vi jo spillede dem ud af banen. Så kan vi jo nærmest vinde med mere end 3-0, siger han.

Siden den meriterende 2-0 sejr på udebane mod Dinamo Zagreb har AaB nemlig tabt udekampene i Europa med samlet 14-0, men målmanden holder fast i, at man er kommet herned med en tro på, at der kan skabes et resultat.

- Hvis vi ikke tog herned med en tro på, at vi kunne vinde, så kunne vi jo lige så godt have valgt at afgøre det over telefonen. Og den løsning har vi altså ikke valgt.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden