AaB vil støtte gode nordjyske formål

Fodboldklubben vil fremover give én krone pr. superligatilskuer til ”Hele Nordjyllands Håndsrækning”

Jo flere tilskuere, der støtter op om Nicklas Helenius og holdkammeraterne, jo flere penge ryger der i kassen til et godt nordjysk formål.  Foto: Martin Damgård

Jo flere tilskuere, der støtter op om Nicklas Helenius og holdkammeraterne, jo flere penge ryger der i kassen til et godt nordjysk formål. Foto: Martin Damgård

AALBORG:Fremover bliver det muligt at søge AaB om penge til et godt formål. Superligaklubben vil donere én krone pr. fremmødt tilskuer til hjemmekampene på NORDJYSKE Arena til projektet ”Hele Nordjyllands Håndsrækning”.

Pengene vil halvårligt blive doneret ubeskåret til et godt formål i Region Nordjylland. Hvis AaB holder deres tilskuergennemsnit fra efteråret, så vil der i foråret ryge 56.000 kroner i puljen.

Man skal ansøge senest 12. februar for at få andel i pengene. Der skal dog være tale om et formål, der hverken har kommerciel eller politisk karakter.

- Vi modtager hvert år utallige venlige henvendelser, hvor folk beder os om at støtte sympatiske formål, konstaterer AaB’s administrerende direktør Stephan Schors.

- Nu tager vi selv initiativet på dette område, fordi vi gerne vil være med til at tage socialt ansvar og synliggøre, at AaB er bevidst om sin rolle og betydning for Nordjylland og det nordjyske samfund, uddyber han i en pressemeddelelse.

Et udvalg bestående bestående af blandt andre AaB-anfører Thomas Augustinussen vil blandt de indkomne ansøgninger udvælge tre, og herefter er det brugerne på klubbens hjemmeside, der bestemmer, hvem den endelige modtager skal være.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden