AaB-White Hawks i tv-kamp torsdag

NORDJYLLAND:De to nordjyske ishockeyklubber, AaB Ishockey og Frederikshavn White Hawks, tørner sammen allerede på torsdag i B-mellemspillet. Der er tale om et opgør, hvor der sendes direkte fra Gigantium Isarena i TV2 Sport. B-mellemspillet indledes i morgen, hvor høgene hjemme møder Herlev, mens AaB Ishockey skal til Esbjerg. 23. januar har White Hawks hjemmebane mod AaB, mens de to hold mødes igen i Gigantium 17. februar. I B-mellemspillet indleder Esbjerg med 23 point, AaB med 22, White Hawks med 21 og Herlev med 11. De to bedste kommer med i kvartfinalespillet.