Naturvidenskab

Åben debat eller lullen i søvn

Tak til kommunikationschef Marianne R. Sparrevohns for de oplysende dele af hendes indlæg vedr. CO2-lagring.

Når jeg i mit læserbrev refererer til bl.a. artiklen "A Bad Bet on Carbon" i New York Times den 12. maj, var det imidlertid med det formål at sætte mit ærinde i perspektiv, nemlig at udæske den inerti, der afholder lokalbefolkningen fra aktivt at sætte sig ind i evt. fordele og risici ved at gøre undergrunden under vores lokale fødder til verdens største CO2 losseplads - ikke for at udtrykke glæde. Når det drejer sig om Vattenfalls postulerede interesse i en åben debat må man spørge, 1) om det er det, der udtrykkes ved, at man 1. september 2009 melder ud, at man udskyder planerne om CO2 lageret blot for den 2. september at ansøge Energistyrelsen om arealreservation af forøget tilladelsesområde? Jf. www.landbruget.dk 01-12-09. Endnu et par ting, der bør påpeges i MRS's indlæg, nemlig hvad jeg opfatter som mindre lødige elementer fra klassisk diskussionsteknik: 2) Man går efter manden i stedet for efter bolden ved at så tvivl om modpartens kompetence. Er det det, der antydes og ligger til grund for, at MRS affejer New York Times-artiklens betydning? - jf. snakken om professorer, der ikke har området som speciale - som kontrast til Vattenfall. Med andre ord: Spild ikke tiden med at læse artiklen, stol i stedet på os. 3) Citater fordrejes ved at udvælge det, der underbygger ens egne synspunkter og udelade vægtige advarsler i samme materiale. Her er således det, der i Nordjyske Stiftstidendes artikel 28. juni 2010 betegnes som konklusionen: "Konklusionen er, at udslip af oplagret drivhusgas på længere sigt kan medføre stor opvarmning af atmosfæren. Desuden kan lækager medføre store stigninger i havenes vandstand, iltsvind, forsuring og en øget CO2-koncentration i havene, skriver Gary Shaffer i det videnskabelige tidsskrift Nature Geoscience." Når undertegnede citerer en risikofaktor i samme artikel, skyldes det, at CO2 lageret tænkes placeret lige under vores fødder, og jeg finder denne faktor underbelyst og underspillet, men reel og væsentlig for alle herboende. 4) Jo, vi nyder alle CO2 i champagnen, men forholder det sig ikke således, at den skal komprimeres inden nedpumpningen. Når der så tegner sig en klarere og klarere forvisning om, at den på et tidspunkt i luftform bevæger sig op igennem revner og sprækker til jordoverfladen, vil den så ikke lægge sig i lavninger og fortrænge ilten og derved potentielt have samme virkning som slagtegrises bedøvende "tur i CO2-kælderen" inden slagtning? "Det giver god mening at putte CO2 tilbage, hvor det kom fra," skriver MRS. Måske, men den kom vel ikke fra Jammerbugt Kommune! Mit ærinde er stadig det samme: Gode medborgere i Jammerbugt Kommune, lad os sætte os lidt ind i tingene på trods af MRS's advarsel om, "at for den enkelte kan det være utroligt svært at skelne og tage stilling." Besøg Vattenfalls hjemmeside, MEN lad det i lyset af ovenstående ikke blive ved det! For få måneder siden interesserede jeg mig ikke for CO2 problematikken; det var der nok andre, der ville tage sig af. Nu har et læserbrev selve kommunikationschefens bevågenhed. Måske har hun mere at fortælle os!