Lokalpolitik

Åbenhed eneste vej

MINISTRE:Ministerkalender: ”Mandag kl. 13.00: På hospitalet med Marianne – skal til undersøgelse for brystkræft”. ”Onsdag kl. 11.00: Begravelse – nabo Buller er død”. ”Torsdag kl. 16.00: Se Nikolaj spille fodbold”. ”Fredag kl. 18.00: skal køre Camilla til tøsefest”. ”Lørdag: Polterabend – Lasse skal giftes”. Skal pressen have aktindsigt i en ministerkalender med blandt andet dette indhold? Nej, selvfølgelig ikke. En minister har naturligvis ret til et privatliv og til at beskæftige sig med private gøremål, uden at pressen kan snage i dette. Med netop argumentet om privatlivets fred har statsminister Lars Løkke Rasmussen stoppet for mediernes mulighed for at få aktindsigt i ministrenes kalender. I stedet er der indført krav om, at ministrene selv offentliggør de arrangementer og aktiviteter, de er inviteret til. Der er i den forbindelse nævnt nogle eksempler som f.eks. jagtture, som flere partier oven i købet bryster sig af at have stillet krav om skulle med! Nu er netop jagtture naturligvis nævnt med henvisning til den megen debat om Bendt Bendtsens virksomhedsbetalte jagtarrangementer, men hvad er det dog for en smålig og misundelsesfremkaldende måde at føre politik på. At stille krav om en offentlig selvangivelse af alle arrangementer lige fra en fodboldkamp i Parken til det lokale amatørteatrets premiere er udtryk for en total mistænkeliggørelse af politikernes dømmekraft og en liggen på maven for de mest usle mediers profiteren af at tale til befolkningens indre svinehund. I stedet burde der aldrig have været stillet spørgsmålstegn ved pressens ret til aktindsigt i en ministers kalender. En minister er en offentlig person, der har offentlige gøremål, som offentligheden som den største selvfølgelighed har ret til at kende til. Derfor bør det også være muligt for en minister at skelne mellem offentlige og private gøremål og have ret til at holde private aktiviteter og arrangementer uden for den officielle kalender. Det kræver selvfølgelig, at politikerne tager stilling til, om en invitation er privat, eller om den er tilgået til personen som politiker, og det kræver, at politikerne er klar til at stå til regnskab og tage debatten om de arrangementer, de lader sig invitere til. Selvfølgelig var det ikke betjent Bendsen, der blev inviteret på jagtture af betydningsfulde virksomheder. Det var naturligvis ministeren, der blev inviteret, og derfor burde det have stået i hans kalender, så det var åbent for enhver. Det ville have give alle mulighed for at ytre sig om det betimelige i en minister deltager i et sådant arrangement. At være politiker kræver moral og en sund dømmekraft. At det ikke altid er til stede i tilstrækkelig grad, vidner talrige historier i pressen om. Derfor er det en vigtig funktion for pressen at kunne følge politikernes gøren og laden og sætte spot på de situationer, hvor politikeren træder ved siden af. Aktindsigt i kalenderne er et vigtigt redskab i dette arbejde. At lukke denne mulighed signalerer lukkethed, hvor det er åbenhed, der er brug for. At tale om hensynet til politikernes privatliv forekommer i øvrigt en smule besynderlig i en tid, hvor politikerne konkurrerer om at have flest venner på Facebook, hvor de twitter i tide og utide, og hvor enhver kan følge med i, hvad de har spist til middag, hvad de har set i biografen, og hvornår de sidst har haft moster Gerda på besøg. Måske er det på tide, at politikerne selv finder ud af, hvad de egentlig mener med ”privatlivets fred”, og hvad de vil gøre for at sikre sig retten til et privatliv. Hvis de tror, at der er vælgerstemmer i små-snak på Facebook, og at de samtidig kan holde vælgerinteressen væk fra sponsor-betalte arrangementer, ja så gør de sig skyldige i en grov nedvurdering af vælgerne. Der er kun en vej ud af dette. Åbenhed. Kirsten Hein er leder af Virksomhedscentret i Jobcenter Aalborg. Samfundspolitisk engagement med rod i 70'ernes kvindebevægelse og 80'ernes kommunalpolitiske virke. Bedstemor til fem piger, ikke-ryger, helårsbader og cyklist.