Åbenhed og fællesskab

Der lades op til menighedsrådsvalg

Der blev arbejdet i grupper. Privatfoto
Dronninglund 6. september 2016 16:48

BRØNDERSLEV/DRONNINGLUND: 140 mennesker satte fokus på fællesskaber, som rækker ud og gør en forskel - også lokalt!

Skuespilleren Peter Mygind opfordrede på humoristisk vis og med mange anekdoter, deltagerne til at gøre sig umage i mødet med andre mennesker og også i nye fællesskaber.

Og man må gerne lave fejl og stå ved sine fejl - for deraf lærer man at rumme og respektere hinanden. Absolut pointer, som er et godt udgangspunkt for et godt samarbejde i menighedsrådet.

Efter stegt (valg)flæsk, holdt provst og projektleder Hasse Jørgensen oplæg om "Kirken på landet".

Hvor og om hvad kan man samarbejde? Han roste Folkekirkerne i Brønderslev Kommune for at der allerede er flere fælles huse, fx Samlingshuset i Øster Brønderslev, hvor lokale foreninger og kirken går sammen om at skabe gode fysiske rammer om sognets aktiviteter. Desuden betonede han vigtigheden af et samspil og samarbejde mellem lokale foreninger, kommune og kirke.

Efter Hasse Jørgensens oplæg var der livlig samtale over bordene ud fra nogle spørgsmål:

- Hvor er samarbejde muligt og/eller ønskeligt? Og hvor er balancen mellem det kirkelige og det folkelige - altså kan det blive for folkeligt, så det kirkelige forsvinder eller kan det blive så kirkeligt, at det folkelige ikke får plads?

Det var der mange gode bud på - og fortællinger om mange samarbejder med de lokale foreninger om årets store begivenheder i sognene i forbindelse med byfester, høst osv.

Hasse Jørgensen opfordrede til sidst til at tænke frivillige ind i alle mulige aspekter af det kirkelige arbejde. Fx som kirketjenere ved gudstjenesterne, blomsterdamer, som pynter kirken, "kirkefædre" (modne mænd med gode kræfter) osv. Disse frivillige er sammen om at være fællesskab og det er et fællesskab om at være kirke.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...