EMNER

Åbent brev til Naturklagenævnet og Nordjyllands Amt

Vejlaug Berberisvej i Hune Lyngkær 15, 2765 Smørum } TRAFIK: Undertegnede skal hermed jf. nedenstående klage over, at Nordjyllands Amt nægter at udlevere trafiktællinger vedrørende en rundkørsel i Hune. Samtidig skal jeg klage over, at Nordjyllands Amt har besluttet at bygge en rundkørsel i Hune, før jeg har haft mulighed for at indgive en eventuel indsigelse mod en rundkørsel. En rundkørsel vil ikke løse trafikpropper for os der kommer fra Pirupvejen. Det vil et lyskryds, som i øvrigt kun koster godt det halve! Men i Nordjylland er man "forelsket" i store dyre rundkørsler. Jeg har flere gange rykket Peter Sønderlund forgæves for at få udleveret trafiktællinger vedrørende Blinklys/ rundkørsel i Hune. Jeg finder det dybt kritisabelt og udemokratisk, at I tilbageholder nævnte oplysninger for borgerne. Dertil kommer, at I har truffet en beslutning om rundkørsel, uden jeg/ vi har haft mulighed for at gøre indsigelser m.h.t. trafiktællingerne. Hr. Peter Sønderlund har oplyst, at vi der har sommerhus i Berberisområdet/ved Pirupvejen højst kommer til at vente i 2 min. på at kunne komme ind i rundkørslen i højsæsson. Det er vi dybt uenige i, da bilerne med al sandsynlighed vil holde kofanger ved kofanger gennem rundkørslen fra Aalborgvejen, så vi ikke får en kinamandschance for at komme ind i rundkørslen. Det oplever vi, der lader os forstyrre af virkeligheden jo allerede nu i rundkørslen ved Fårup Sommerland!