Arden

Åbent hus for ny redningsvogn

Beredskabet i Mariagerfjord Kommune fremviser lørdag en ny redningsvogn, indkøbt i samarbejde med Rebild Kommune.

Den nyindkøbte redningsvogn, som de to kommuner deler. Privatfoto

Den nyindkøbte redningsvogn, som de to kommuner deler. Privatfoto

Mariagerfjord Kommune har i samarbejde med Rebild Kommune indkøbt en ny redningsvogn med al muligt nødvendigt specialudstyr til let og svær frigørelse af fastklemte. Den nyindkøbte specialvogn er efter aftale fast stationeret på station i Arden af geografiske hensyn. I eftermiddag har interesserede dog mulighed for at se redningsvognen til over en kvart mio. kr. i aktivitet ved et stort åbent hus arrangement på Beredskabsgården på Fynsvej i Hobro. Det foregår mellem klokken 12 og 16, og på stedet vil hjemmeværnet også fremvise køretøjer og materiel fra deres dagligdag. Falck præsenterer også en Paramediciner bil, Beredskabsstyrelsen Nordjylland en stor kranvogn og politiet en patruljevogn.