Åbent hus hos akupunktør

FREDERIKSHAVN:Der er mulighed for en gratis behandling i Akupunktur-Klinikken, Søndergade 75 C, på søndag 25. maj. Den kinesiske akupunktør og smerteekspert Kelun Wang holder nemlig åbent hus i nogle timer fra midt formiddag og med mulighed for at blive undersøgt, få stillet en diagnose, blive prøvebehandlet og få forslag til yderligere behandling. Kelun Wang har foruden klinikken i Frederikshavn, der åbnede i februar, også i to år drevet klinik på Vesterbro i Aalborg. Han er som professor, ph.d. inden for smerteforskning, tillige tilknyttet et projekt på Aalborg Universitets Center for Sensory-Motor Interaction. I hans klinikker er det akupunktur, fysioterapi og kinesisk naturmedicin, der praktiseres. Han assisteres af Hongyou Ge, der er specialist i fysioterapi og massage. Over 100 lagde vejen forbi, da Kelun Wang forrige søndag holdt åbent hus i klinikken i Aalborg.