Brønderslev

Åbent hus hos museums- købmanden

En duft af nostalgi på Vildmosemuseet

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Privatfoto

BRØNDERSLEV:Det lugter lidt af lampeolie, klipfisk og ost. BolSJerne er klar til at blive vejet af og komme i kræmmerhusene. Lakridserne er ekstra store og syltetøjet smager af sommer i Vendsyssel. Købmanden har stivet sine flipper og varerne står i snorlige rækker i den gamle butik.

Tiden er skruet tilbage til 1930’ernes Brønderslev, hvor alt var bedre, større og ordet selvbetjening endnu ikke var opfundet. Byens borgmester kommer ind i butikken og skal lige smage osten og bliver beværtet af købmanden med en dram. Der snakkes godt sammen over disken om det, der sker i byen.

Stemningen kan opleves på Vildmosemuseet lørdag mellem klokken 10 og 16, endda inklusive borgmester Mikael Klitgaard, der åbner museets købmandsdag. Ud over de gammeldags købmandsvarer kan publikum også købe alskens husflid, kunst, helsekost og peruviansk mad. Der fyres med tørv i det gamle brændekomfur i stuehuset, når museets frivillige bager æbleskiver og sælger kaffe som i gamle dage. I anledningen af købmandsdagen, der er en del af Region Nordjylland og de nordjyske kommuners åbent-hus-arrangementer Derfor Nordjylland.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst