Åbent hus i golfklub

HIRTSHALS: Der er åbent hus i Hirtshals Golfklub lørdag eftermiddag, som det er tilfældet hos alle samarbejdende golfklubber i Nordjylland. Interesserede inviteres til at besøge golfklubben for at se banen, faciliteterne og føle miljøet samt ikke mindst til at prøve at stå med en kølle i hånden og ramme bolden. Klubbens træner, Finn Carlo Frederiksen, og nogle af klubbens garvede spillere vil tage imod de besøgende for at vise dem rundt i klubben og indvie gæsterne i golfspillets mysterier. Har man ikke lejlighed til at komme på lørdag, er der lejlighed til at besøge klubben hver tirsdag sommeren igennem, hvor der fra sidst på eftermiddagen er øvelse med begyndere. Holm