Læger

Åbent hus i ny fælles akut modtagelse

Region Nordjylland åbner på fredag den første fælles akutmodtagelse i Hjørring på Sygehus Vendsyssel. Onsdag eftermiddag kan man få lov at kigge ind.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Akutlæge Kjeld Damgaard er klinikchef i den nye FAM. Foto: Kim Dahl Hansen

VENDSYSSEL:Onsdag eftermiddag er der åbent hus på den nye fælles akutmodtagelse, FAM, på Sygehus Vendsyssel i Hjørring.

Mellem 14 og 17 er alle borgere velkomne til at se lokalerne, før de på fredag tages i brug af akut syge patienter.

En FAM er en ny og mere effektiv måde at modtage akut syge patienter. Man kan enten komme ind med Falck eller via et besøg hos vagtlægen.

Den nye modtagelse er særlig ved, at der på første sal er indrettet 32 sengestuer med overvågningsudstyr, hvor patienter kan indlægges i op til to døgn. De erstatter andre senge rundt om på sygehusets afdelinger.

Ellers er der langt bedre arbejdsforhold i den nye modtagelse. Flere behandlerrum og en traumestue mere end i den gamle modtagelse.

En visitationssygeplejerske vil ved ankomsten bedømme patienten for at se, hvor syg han er, og hvor hurtigt han skal tilses af en læge.

Akutlæge Kjeld Damgaard er klinikchef i den nye afdeling, og han forventer, at patienterne vil få en hurtigere behandling.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst