Åbent hus i rideklub

Jubilæumsarrangement i Dronninglund

Arkivfoto
Dronninglund 26. august 2017 10:03

DRONNINGLUND: Lørdag 26. august fra 10 til 14 slår Dronninglund Rideklub i samarbejde med klubber over hele landet dørene op til ridesportens verden.

Den landsdækkende Åben Rideklub sker i forbindelse med Dansk Ride Forbunds 100 års jubilæum, og Dronninglund Rideklub deltager ved at byde alle indenfor og vise, hvad klubben gør og kan.

De har sammensat et program, så der er noget at se og prøve for hele familien.

- For dem, der vil helt tæt på hestene, vil der være trækture på ponyerne og mulighed for at køre i hestevogn. Klubbens dygtige ryttere og deres heste fra elevskolen er også klar til at vise, hvad de kan, og vores engagerede udvalg står klar til at svare på spørgsmål og vise jer rundt i klubben. Har du allerede hest og mangler en boksplads, så benyt dagen til at se vores klub og få en snak, da vi løbende har bokse i stalden til leje, skriver Dronninglund Rideklub i en pressemeddelelse.

Man kan også få lov at male sin egen flotte roset, springe på to ben på minispringbanen - eller riste skumfiduser over bål.

Det hele sker på Kirkevej 6a og 8a i Dronninglund.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...