Åbent hus i rideklubben

Heste 22. april 2003 08:00

AALBÆK: Aalbæk/Raabjerg Rideklub er klar til en ny sæson, og det markerer klubben som sædvanlig med en såkaldt Åbent Hus-dag, hvor alle er velkomme til at besøge ridebanen, klubhuset og staldene i Aalbæk. Ridelærer Lisbet Larsen glæder sig til at møde mange nye ansigter på søndag den 27. april klokken 14 og et par timer frem. Der er gratis ponyridning og opvisning på banen, ligesom der er mulighed for at klappe hesten. - Inden sæsonen har klubben købt to nye ponyer til undervisning, så vi nu ejer i alt seks ponyer, fortæller Lisbet Larsen. Hun håber også, at klubben får flere lidt ældre medlemmer, og i så fald er klubben indstillet på at købe større heste. Klubben har i øjeblikket cirka 60 medlemmer, og Lisbet Larsen vurderer, at der også i år vil være en del dygtige konkurrenceryttere. Hvis man fatter interesse for hestesporten, kan man melde sig ind i klubben ved arrangementet på søndag.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...