Åbent hus og afslutningsmatch

Aars 1. april 2005 06:00

AARS: Først fik de en orientering, så får de lov at prøvetræne og efter et nyt åbent hus arrangement 16. april håber Aars Golfklub at kunne starte et nyt hold med omkring 30 kaniner. Det er det forsigtige bud fra klubben efter et bidende koldt åbent hus arrangement tirsdag aften. Klubbens kortbane har været i brug siden sidste år og 29. maj forventer klubben at kunne indvie de første ni huller på den store 18 hullers bane. 7. august krydser bestyrelsen fingre for at kunne tage de sídste af de 18 huller i brug. - Men det er op til greenkeeperens vurdering, påpeger formand Bernt Neergaard Jacobsen. Klubbens mere garvede medlemmer har gjort en ende på vinterens søndagsgolf, som har samlet 40 spillere på den lille ni-hulsbane. Det skete med en afslutningsmatch, der blev spillet i tre rækker. A-rækken blev vundet af Palle Ulrich Jensen med 42 point. Daniel Urbaniak blev nr. 2. med 40 point, John Nielsen nr. 3 med 39 point.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...