EMNER

Åbent hus på Kongshøjgård

} TEKSTIL: I aften holder produktionsskolen Kongshøjgaard i Hvalpsund åbent hus. Det sker i skolens tekstilvlæksted, hvor lærere og elever viser, hvad man kan med nål, tråd, stof og strik. Der er også mulighed for at se, hvad man går og laver i det daglige. Og så er det også denne aften, at man kan være heldig og finde netop den julegave, som man har ledt efter længe. Skolen serveres gløgg og småkager, og der er åbent værksted mellem klokken 18 og 21. } JULESPIL: Lørdag skal prøven bestås, når dette års julespil "Nisseløjer på den gamle kro" har generalprøve forud for den helt store forestilling for Farsø kommunes pensionister søndag eftermiddag ved to forestillinger. Pensionisterne får disse forestillinger som en julehilsen fra Lion's Club, Farsø, der står for transporten til de to eftermiddagsforestillinger. Foruden julespillet også bydes der på kaffebord og amerikansk lotteri, som julespillerne i år selv står for. Dette års julespil har mange sange, så man får rigtig mange dejlige sangstemmer at høre, når nisserne blander sig i skæbnen for den gamle kro. Det hele ender som det skal, nemlig med kærlighed. } VOLLEY: Jyllandserie-damerne fra Strandby volleyballklub skal lørdag en tur til Aars for at spille deres næste to kampe mod henholdsvis VK 69, Aars og Hjallerup GF. Mens Aars har vundet deres første fire kampe, må Hjallerup og Strandby nøjes med at have vundet to. Det ser ud til at hjemmeholdet dermed har et fortrin og vil give god modstand til gæsterne. } Kirketids-kuk: Det er gået lidt for stærkt for sognepræst Troels Laursen i Gl. Ullits, da han skulle stykke det seneste kirkeblad sammen. Tider og datoer har på forunderlig vis forskubbet sig. Man kunne i disse tider godt mistænke to slags nisser for at have været på spil i den gamle præstegård: Drillenissen og - måske nok mest - Sætternissen. Men her er de rigtige tider: 5. december, anden søndag i advent - og ikke den 8. som præsten har fået skrevet i kirkebladet i Svingelbjerg, i Louns og Foulum. 12. december, tredje søndag i advent i Svingelbjerg. 14. december er der adventsgudstjeneste i Ullits kirke med efterfølgende julekaffebord og julesamvær i præstegården. Alle er velkomne.