Åbent hus på Møllegården

Salg fra Møllegårdens værksteder

Møllegården åbner dørene på lørdag. Arkivfoto <i>Kurt Bering</i>

Møllegården åbner dørene på lørdag. Arkivfoto Kurt Bering

BRØNDERSLEV:Møllegården på Kjølskevej ved Hallund slår lørdag 16. november dørene op til et åbent hus arrangement med kunsthåndværker-salg.

- Der vil være mulighed for at købe diverse kunsthåndværk, lavet af brugerne på Møllegården, fortæller Peter Svendsen fra Møllegården.

Der vil være mulighed for at købe unika kunstværker, keramik i form af stentøj, rakubrændte skåle, smykker, lyshuse med mere, glas i form af små glasbilleder, grenpynt med mere, billedkunst i form af malerier, tavler med mere samt filtede brugsting og batik.

Fra træværkstedet sælges flag, små ugler og fuglekasser.

Der vil i cafeen være mulighed for at købe kaffe, te og hjemmebag.

På denne dag vil der være mulighed for at høre musik, leveret af Møllegårdens Rockband.

Arrangementet er fra klokken 10 til klokken 14. Møllegårdens Rockband er på klokken 11 og klokken 13.

- Man kan også købe den nye cd fra Møllegårdens Rockband.

- Hele vores dejlige gård vil være åben denne dag, så der er mulighed for en rundvisning, fortæller Peter Svendsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Live fra Mia-sagen: Mia virkede som en sød og flot pige
Luk