EMNER

Åbent møde for alle

SKALLERUP:Lønstrup Kirkes 75-års jubilæum og pristilbud på den nye salmebog er blot noget af det, der er til debat på mødet i Maarup Menighedsråd. Formanden for Maarup Menighedsråd, Hans S. Larsen, oplyser, at mødet er åbent for alle og foregår tirsdag aften i Sognegården i Skallerup. Desuden skal der blandt meget andet snakkes om kirkens økonomi, kirkegården og arrangementer.