Åbent tårn et sandt tilløbsstykke

Tilstrømningen var stor, da Brønderslev Vandtårn bød indenfor

Udsigten til en tur op i det 15 meter høje vandtårn fik folk til at strømme til, og det gav kødannelser udenfor Brønderslevs gamle vartegn.Foto: Henrik Louis

Udsigten til en tur op i det 15 meter høje vandtårn fik folk til at strømme til, og det gav kødannelser udenfor Brønderslevs gamle vartegn.Foto: Henrik Louis

Galleri - Tryk og se alle billederne.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

BRØNDERSLEV:Inden udgangen af 2014 skal det 57 år gamle vandtårn i Brønderslev tages helt ud af drift hos Brønderslev Vand A/S, men spørgsmålet er, hvad der så skal ske med byens 15 meter høje vartegn.

- Det forsøger vi at få kommunens borgere til at komme med gode idéer til, og derfor bød vi søndag indenfor til ”åbent tårn”, fortæller Anni Schjønning, der er forsyningschef i Brønderslev Vand A/S.
Og rigtig mange tog imod tilbuddet om at komme op øverst i vandtårnet med udsigt til Aalborg i syd og Børglum Kloster i vest.
Faktisk var trængslen for at komme op ad den smalle trappe op i tårnet så stor, at der dannede sig en lang kø udenfor, og Anni Schjønning var da også yderst tilfreds med fremmødet.
- Jeg frygtede at komme til at stå her nærmest helt alene, så det er dejligt med den store interesse.

Nye idéer i tårnet

Flere nye idéer til tårnets fremtidsmuligheder blev luftet, mens udsigten blev nydt.

Et aktivt tårn med gynger mellem stolperne og klatretove hele vejen op blev lanceret som et forslag, og i en helt anden boldgade foreslog en tårngænger, at man lavede stedet om til et mindre koncerthus med cafe i toppen og en musiksal i den nuværende vandtank.
- I København har de Østre Gasværk, så i Brønderslev må vi have vores vandtårn som musiksted, lød det fra forslagstilleren, der også har mailet sit forslag til Brønderslev Vand A/S.
Også bestyrelsesformand, Jens Arne Hedegaard, var med i toppen af tårnet, og han kunne berette om tidligere tiders flotte måde at gøre opmærksom på tårnets tilstedeværelse.
- Dengang var der et grønt neonlys rundt om tårnet, og det kunne man se på lang afstand. Sådan et ville pynte igen og gøre mange trafikanten på hovedvejen mellem Aalborg og Hjørring opmærksomme på Brønderslevs vartegn.
Når vandtårnet inden udgangen af 2014 helt lukkes af Brønderslev Vand A/S, tager tre vandværker i byen over med vandforsyningen til Brønderslevs brugere.
Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.