EMNER

Åbne haver i Vrå

To haver er med i Haveselskabets havefestival

Arrangementerne finder sted netop i rosernes smukkeste blomstringstid. Foto: Lars Pauli

Arrangementerne finder sted netop i rosernes smukkeste blomstringstid. Foto: Lars Pauli

VRÅ:Havefestival 2012 fra 23. juni til 1. juli byder på masser af roser og romantik, hvor de 300 åbne haver og mere end 20.000 besøgende er med til at gøre Haveselskabets Havefestival både Danmarks hyggeligste og største havebegivenhed.

I Vrå er der åbent i hele perioden kl. 14-20 på Højskolevej 4, hvor den gamle landsbyhave er i stadig forandring samt i landbohaven på Vråvej 234 i Børglum 30. juni og 1. juli kl. 14-17.
I år ligger Havefestivalen på højdepunktet af roserne blomstringstid, men midsommer er meget andet end roser i haverne. Du kan opleve mange forskellige typer af haver under festivalen – både vilde naturhaver, japanskinspirerede haver med formklippede træer og buske, økologiske kolonihaver med høns og bier, skyggefulde skovhaver med sjældne træer, hyggelige byhaver og mange andre små og store haver med fokus på grøntsager, vand, dyreliv, blomster, havedesign og meget, meget mere.
Festivalhaverne er private, og mange af dem er normalt ikke åbne for besøgene.
Haveejerne fortæller gerne om deres haver og planter, og du kan både få et godt råd og masser af inspiration og nye idéer med hjem til din egen have. I nogle af haverne kan du få en kop kaffe og et stykke kage, og i andre kan du købe planter og haveting.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.