Kunst

Åbner atelieret søndag i efterårsferien

FREDERIKSHAVN:Den lokale billedkusntner Anne Marie Johansen åbner søndag i efterårsferien dørene til sit atelier. Dermed får alle interesserede mulighed for at se kunstneren i aktion. Anne Marie Johansen har i sit værksted en lang række billeder og skulpturer, som snart skal udstilles i blandt andet Aalborg, København og Larvik. - Jeg har fire store udstillinger, som venter forude i de næste måneder, fortæller Anne Marie Johansen. Inden værkerne sendes af sted, så vil hun dog gerne give interesserede frederikshavnere - og andre - mulighed for at kigge nærmere på kunsten. Galleriet ligger Visberggade 19, og det holder åbent mellem klokken 12 og 16 søndag 23. oktober. Anne Marie Johansen tilføjer i øvrigt, at det nok ville være en god idé, hvis de besøgende tager "gammelt" tøj på. - Mit sted er absolut ikke et fint udstillingslokale, for der bliver arbejdet. Men jeg glæder mig rigtig meget til at vise det frem på søndag og få en snak om kunst, siger Anne Marie Johansen.