Åbner EU reelt grænserne?

Patienter kan fremover, med nye EU-regler i hånden, få betalt behandling i andre EU-lande, hvis ventetiden herhjemme er for lang.

Det er absolut meget positivt, at der nu er sat en stopper for mange års usikkerhed om grænseoverskridende læge- og hospitalsbehandling. Hidtil måtte man som EU-borger gå til domstolen for at få fastslået sin ret. Fra min tid som medlem af Europa Parlamentet har jeg fulgt denne lovgivning meget tæt. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg gerne have set en endnu bredere fritvalgs-ordning. De danske myndigheder kan jo afvise at give den nødvendige forhåndsgodkendelse, hvis ventetiden ikke er uforsvarlig lang eller samme behandling ikke tilbydes i Danmark. Min erfaring siger mig, at myndighederne vil gøre alt for at hindre det frie patientvalg i udlandet. Prøv blot at læse Sundhedsministeriets pjecer om mulighederne for behandling i udlandet. Det er sort snak. Ingen har en jordisk chance for at forstå indholdet - det er måske også meningen. Jeg modtager stadig - selvom jeg ikke længere er medlem af Europa-parlamentet - mange breve fra fortvivlede patienter, der i dag ikke får lov til at tage til udlandet, selvom jeg mener, de har en ret til det ifølge EU-retten Med de nye regler giver vi heller ikke patienter mulighed for at få adgang til de nyeste behandlingsformer. Hvis andre lande er længere fremme end Danmark inden for f.eks. kræftbehandling, hvorfor skal man så ikke som EU-borger have mulighed for at få den behandling? F.eks. har man i Tyskland anvendt - med stor succes - såkaldt regional kemoterapi. Adskillige danske patienter er draget til Tyskland for at belive behandlet med denne teknik med gode resultater. Nu endelig er regional kemoterapi begyndt at blive anvendt i Danmark med mere end 10 års forsinkelse. Men det store spørgsmål er, om disse nye EU-regler ikke er i strid med EU-traktaten? Domstolsafgørelserne i disse sager bygger på EU-traktatens principper om fri bevægelighed - et grundlæggende princip i EU. Domstolen slog fast, at myndighederne kun i undtagelsestilfælde var berettiget til at kræve forhåndsgodkendelse forud for en behandling i udlandet. Altså en forhåndsgodkendelse var undtagelsen. Nu har man vedtaget det stik modsatte: Krav om forhåndsgodkendelse er fremover hovedreglen. Det er efter min bedste overbevisning i strid med EU-traktaten. Det er derfor kun et spørgsmål om tid, før end en patient eller patientorganisation anlægger en sag om overtrædelse af EU-traktaten. Faktisk udtalte den tidligere EU-kommissær for Sundhed under et møde i Europa Parlamentet, at en generel regel om forhåndsgodkendelse ville være et brud på EU-traktaten.