Detailhandel

Åbningen af den nye SuperBrugsen bliver forsinket

SuperBrugsen skulle åbne i den tidligere SuperBest sidst i november. Den plan skrider HANSTHOLM: - Vi er rendt ind i nogle problemer vedrørende ejerne af de forretninger, vi vil slå sammen. Det siger salgschef i SuperBrugsen Benny H. Sørensen, som forklaring på, at ombygningen af SuperBest til den nye SuperBrugesen i Hanstholm Centret i øjeblikket ligger stille. Det var planen, at den nye SuperBrugsen skulle åbne i centret i slutningen af november, så forretningen kunne være klar til julehandlen, men Benny H. Sørensen er nervøs for, at det ikke kan nås. Da Coop Danmark købte SuperBest-lokalerne, var man i Coop Danmark ikke opmærksom på, at der var flere ejere. En stod som ejer af SuperBest og en anden af Kunstbutikken, og derfor har det ikke været lige til at rive væggen ned mellem de to butikker for at få et salgslokale, som SuperBrugsens nye koncept kræver. - Der var nogle papirer, som vi ikke lige var opmærksomme på, men nu er vi ved at få det ordnet, siger han. Efter alt at dømme bliver julehandlen afviklet i den nuværende SuperBrugsen i Hanstholm Centret, selv om SuperBrugsen nye koncept vil være i brug til den tid. - Det gør vi, selv om den nuværende butik er for lille til det nye koncept, siger Benny H. Sørensen. @Byli.9.special.bund:Af Poul Erik Tarp poul.erik.tarp@nordjyske.dk