AaBs topkampe afgjorde tipsdysten

Præmier fordelt til tippere og læsere

NORDJYSKEs account manager Per Andersen med vinderen af Tipsdysten, Søren Korsgaard.foto: michael koch

NORDJYSKEs account manager Per Andersen med vinderen af Tipsdysten, Søren Korsgaard.foto: michael koch

AALBORG:Der var længe tæt løb i toppen af NORDJYSKE Mediers Tipsdysten, men AaBs udekamp i Midtjylland blev afgørende. - Det var desværre AaBs nederlag i den kamp, der betød, at vi rykkede helt i top. Vi lå ellers lige med Thomas fra Nøddelund VVS, sagde Søren Korsgaard fra Elgiganten. Han blev fredag kåret som vinder af dysten, der fortsætter til efteråret i en ny og større udgave. Men der var også præmier til to af de mange læsere, som deltog i læserkonkurrencen. Gitte Aagaard vandt en fodboldrejse for to til en kamp i Europa i 2008. - Jeg ved endnu ikke, hvor turen skal gå hen. Måske til Madrid eller Barcelona, sagde hun efter at have vundet den ene hovedpræmie. Den anden var et gavekort til Himmelsengen, som blev vundet af Arvid Zimmermann. Han skal dog også ud at rejse, han har arrangeret ferie i Kroatien. Vinderen af Tipsdysten, Søren Korsgaard, ramte rigtigt 10 ud af 15 gange i forudsigelserne af AaBs superligakampe i fodbold, men var ikke alene om præstationen. - Jeg tipper ellers aldrig og havde ikke lagt en strategi, men vi snakkede sammen om i butikken, hvordan vi skulle tippe AaBs kampe, forklarer Søren Korsgaard. Der måtte lodtrækning til for at fordele 2. til 5.-pladserne, fordi de fire tippere alle havde ramt ni rigtige. Og 2.-pladsen gik til Jens Krustrup fra Din Grønne Skobutik, mens Jørgen Jacobsen fra Dansk Eternit blev nummer tre. De næste pladser gik til henholdsvis Thomas Milsted fra Nøddelund VVS og til Michael Sanderhoff fra Matas Hasseris.