Aabybro for stærk for Tranum-herrer

Tranum 8. september 2002 08:00

Fodbold, serie 4: Tranum-Aabybro: 1-3 (0-2) TRANUM: De to oprykningspladser i serie 4 ser efterhånden ud til at være besat, men der er hård kamp om placeringerne lige under. To af holdene i midterregionen er Tranum og Aabybro, der mødtes fredag aften på Tranums hjemmebane. Hjemmeholdet formåede ikke at udnytte hjemmebanefordelen. Tværtimod viste Aabybro sig for stærke fra kampens start, og ved pausen var stillingen 0-2. I anden halvleg kom Tranum bedre med i kampen og fik reduceret til 1-2 ved Rolf Christensen. Reduceringen medførte en klar spillemæssig dominans til Tranum, men der blev aldrig udlignet. Ti minutter før tid fik Aabybro til gengæld scoret til 1-3, og dermed var kampen afgjort. cr

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...