Aabybro HK - Dronninglund 13 - 0

Begge hold havde indledt sæsonen med et nederlag, og derfor var det spændende at se hvilket hold der skulle have sæsonens først point. Begge hold indledte kampen med frisk spil, men det var Aabybro der havde mest held med afslutningerne. Dronninglund havde lidt svært ved at komme igennem Aabybros forsvar, og i målet stod begge Aabybros målmænd på skift en god kamp. Ved pausen var stillingen 5-0 og i 2. halvleg udbyggede hjemmeholdet føringen yderligere med 8 scoringer til slutresultatet 13-0. Aabybro spillede i perioder meget fint med gode afslutninger fra forskellige positioner på banen. Dronninglund kæmpede flot i hele kampen, men havde i angrebet ikke held med deres afslutninger. Forsvarsmæssigt gik det meget bedre hvor de i perioder havde godt fat i Aabybro. For Aabybro scorede Nanna Løve Mark Hansen(4), Louise Jensen, Line Pedersen, Andrea Trudslev, Natasja Batsberg alle 2 og Natsja Bruun 1 mål. Der var en fin stemning under kampen der blev overværet af mange forældre og begge hold fortjener ros for indsatsen.

Forsiden