Aabybro HK tangerer klubrekord

2. divisionsdamer videre til syvende runde af pokalturneringen

Ingen grund til bekymring hos Aabybro-træner Andreas Larsen: 2. divisionsholdet er videre til syvende runde i pokalturneringen. Arkivfoto: Lars Pauli <i>Lars Pauli</i>

Ingen grund til bekymring hos Aabybro-træner Andreas Larsen: 2. divisionsholdet er videre til syvende runde i pokalturneringen. Arkivfoto: Lars Pauli Lars Pauli

AABYBRO:Aabybro Håndboldklubs bedste damehold, der spiller i 2. division, har tangeret en klubrekord:

Holdet er videre til syvende runde af pokalturneringen. I første uge af april vil der være lodtrækning om, hvem Aabybro skal møde næste gang. Med 16 hold tilbage og heraf 10 ligahold er der gode chancer for, at modstanderen bliver et hold i landets bedste række.

- Vi håber, at vi trækker hjemmebane mod for eksempel FC Midtjylland. Det kunne være rigtig sjovt, siger den ene af Aabybros trænere, Klaus Simonsen.

I sjette runde mødte Aabybro et hold, som to gange tidligere i sæsonen i 2. division har delt øretæver ud: Team Vesthimmerland. Det har været tætte opgør, og det blev det så sandelig også denne gang. Aabybro var foran 12-10 ved halvleg men scorede blot fem gange i anden halvleg.

Team Vesthimmerland var endda foran 17-16, men med blot 20 sekunder igen lykkedes det for Helene Simoni at udligne til 17-17 og dermed fremtvinge forlænget spilletid.

- I den forlængede spilletid fik vi justeret nogle småting i forhold til afslutningerne, og det betød, at vi konstant var i teten, fortæller Aabybro-træner Andreas Larsen.

Aabybro endte med at vinde 23-20.

- Der var stor glæde i Aabybro-lejren efter kampen, og vi er utroligt glade for at være klar til syvende runde af pokalturneringen, siger Andreas Larsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.