Aabybro skal beholde chefer

Jørgen Hellum bange for at kommunen mister for megen arbejdskraft

Lokalpolitik 1. juni 2005 06:00

AABYBRO: Jørgen Hellum (S) kunne ikke samle flertal iAabybroByråd for, at kommunen fortsætter samarbejdet med den tekniske chef, når åremålskontrakten udløber til september. Derimod besluttede byrådet, at når ansættelsen af tekniske chef Lars Højmark udløber, så bliver Pandurp Kommunes tekniske chef, Knud Nørgaard, leder af forvaltningen i Aabybro frem til kommunesammenlægningen 1. januar 2007. -Jeg ville gerne have en aftale frem til kommunereformen med vores egen chef for at undgå, at vi mister arbejdskraft. Cheferne har lige så meget at lave som alle andre, og vi har derfor behov for at have vores egen tekniske chef i stedet for at skulle dele med andre kommuner, siger Jørgen Hellum. I dag udfører den tekniske chef i Aabybro nemlig ikke alene ledelsesopgaver, men lægger også timer i praktiske opgaver i den daglige drift. Men da JørgenHellum ikke kunne få støtte til sit synspunkt, opgav han at få det ført til protokol. Flertallet vil hellere købe ledelsestid hos Pandrup Kommune. - De daglige driftsopgaver må det øvrige personale i vores tekniske forvaltning så prøve at løse, eller vi må købe nogle udefra til at løse opgaverne. Det gælder opgaver som lokalplaner og udfærdigelse af skovrejsningsprojekt, siger borgmester Ole LykkegaardAndersen (V). - Vi står jo foran, at fire kommuner skal gå sammen, og at vi fremover kun skal have én chef på området.Samtidig står vi overfor en omlægning, så vi med en større kommune ikke skal lægge så mange driftsopgaver ud til cheferne, siger han og tilføjer, at aftalen med Pandurp Kommune også er billigere for Aabybro. Aftalen skal også godkendes af Pandrup Byråd.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...