Aabybro tabte premieren

AABYBRO:Det blev til et nederlag i sæsonens første kamp, da Aabybro IF's bedste fodboldhold for første gang i tyve år spillede turneringskamp i serie 2. Gæsterne fra Vejgaard kunne rejsen hjem med tre point og en sejr på 2-3. Aabybro førte 2-1 til midt i 2. halvleg, men så slap kræfterne op, og Vejgaard scorede sejrsmålet blot fire minutter før tid. - Vi brændte alt for mange chancer i 1. halvleg, og det må vi have kigget på den kommende uge til træning, siger AaIF's nye træner, Jan Werther. Aabybro udlignede fire minutter før pausen til 1-1. Henrik Simonsen skød bolden på overliggeren, og René Gade sparkede riposten i nettet. 10 minutter inde i 2. halvleg var det Nicolaj Berthelsen, der headede bolden i mål efter et frispark fra Kim Hyldahl. Herefter havde Aabybro et par store chancer inden Vejgaard med to mål vandt 3-2.