Håndbold

Aaen og Bille vil slå til mod Tyrkiet

De har begge været inde og ude af landsholdsvarmen, men nu ser to nordjyske fløjspillere ud til at skulle redde æren for Danmark.

Aalborg DH-fløjen Kristina Bille er tilbage i landsholdssammenhæng. 
Foto: Scanpix

Aalborg DH-fløjen Kristina Bille er tilbage i landsholdssammenhæng. Foto: Scanpix

Gitte Aaen, der til daglig slår sine folder i Viborg HK har trods sine 26 år kun spillet 13 landskampe. Men nu ligner hun en starter for Danmark i den livsvigtige kamp på udebane mod Tyrkiet søndag. Hør vendelboen her: {{-------------------------------- LYD: 3105-aaen TID: 00:00 UD : ----------------------------------}} Landstræner Pytlick kalder det "imponerende", hvor langt Aaen har flyttet sig i det seneste år, og han mener hun kan blive en bærende spiller på landsholdet. For Aalborg DHs Kristina Bille så landsholdslykken allerede ud til at være gjort, da hun som 19-årig blev udtaget til VM i Rusland. Men efter dansk fiasko året efter ved EM i Sverige blev hun valgt fra. Siden skiftede hun til Aalborg DH - og nu ligner hun igen en stamspiller på landsholdet. Hør hende forklare her - hvor hun også fortæller om Tyrkiets styrker: {{-------------------------------- LYD: 3105-bille TID: 00:00 UD : ----------------------------------}} Landstræner Pytlick siger Kristina Bille har været nede i en bølgedal i godt et år, men at skiftet til Aalborg har modnet hende som spiller, og han betegner hende som en af fremtidens store spillere på det danske hold. Kampen mod Tyrkiet gælder deltagelse ved vinterens EM i Makedonien - og efter kampen søndag eftermiddag går turen til Århus, hvor der er returkamp på fredag.