Åen, vandstæren og Simon er forbundet med en ring for livet

Vandstæren er noget helt for sig selv blandt danske fugle. I sidste uge fik nordjyske Simon ringmærket en af de fascinerende små fugle, som nu vil bære ringen til den dør. Hvis vandstæren bliver genfundet, kan det give ny viden om den mytiske fugl

Simon Christiansen undersøger Mastrup Bæk for at finde det bedste sted at sætte sit ringmærkningsnet op. Foto: Michael Bygballe

Simon Christiansen undersøger Mastrup Bæk for at finde det bedste sted at sætte sit ringmærkningsnet op. Foto: Michael Bygballe

Det er frost, og det fossende vand i Mastrup Bæk ved Støvring er i bogstaveligste forstand isende koldt. Men det betyder ikke noget for hverken vandstæren, eller den 22-årige Simon Christiansen, som iført vaders står midt ude i vandløbet, mens han med øvede hænder først sætter et ringmærkningsnet op og derpå ruller netmaskerne ud, så nettet går den ene bred til den anden. Simon Christiansen er der mødt en håndfuld nysgerrige op for at se på ringmærkningen af den lille fugl sort-hvide fugl. Vandstæren er ganske vist ikke sjælden, men det er en ret ualmindelig fugl i Danmark. Tilmed er den har den en hel forunderlig levevis, der altid har fascineret mennesket - både herhjemme og i andre lande. Mens der arbejdes på at sættet nettet op, sidder vandstæren på en sten i åen et halvt hundrede meter derfra. Med jævne mellemrum kaster den sig ud i åen og forsvinder tilsyneladende helt i strømhvirvlerne. Men godt et halv minut senere dukker den pludselig op på helt en anden sten. Vandstæren finder nemlig sin mad under vandet. Med sine små korte vinger, svømmer den af sted nede i det strømmende og iskolde vand i sin jagt efter vandinsekter og andre smådyr. Vandstæren er en fast vintergæst ved Mastrup Bæk. Lige bag byens svømmehal kan den ses næsten hver vinter. Selv om Støvring umiddelbart ligner de fleste andre nordjyske byer, er det en by, som har noget helt særligt. Det grønne område omkring Mastrup Bæk giver nemlig mulighed for, at en lille plet med rigtig fin natur stadig kan trives midt i byen - side om side med de moderne parcelhuskvarterer, der omgiver bækken. Udover vandstæren kan man ved Mastrup Bæk se både isfugle og bjergvipstjerter. Det er fugle, der stiller høje krav til deres levesteder og forekomsten af vandstære, isfugle og bjergvipstjerter er derfor naturens eget kvalitetsstempel til Mastrup Bæk. Isfuglen og bjergvipstjerten er begge ægte nordjyder. De yngler ved mange strømmende vandløb i Nordjylland. Det gør vandstæren ikke. Den er her kun på vinterferie. Formentlig kommer den fra de norske fjelde. Forhåbentlig kan ringmærkningen vise med sikkerhed, hvor de nordjyske vandstære kommer fra. Fascineret af fugle Det er en rutineret ringmærker, som nu vil forsøge at fange fuglen. Simon Christiansen har været fascineret af fugle siden han var dreng, og trods sine kun 22 år har han haft ringmærkningslicens fra Zoologisk Museum i København i flere år. Han har ringmærket fugle på flere fuglestationer i såvel Danmark som i udlandet. For få uger siden vendte han hjem til Aalborg efter et langt ophold på Ottenby Fuglestation i Sverige, og til foråret rejser han til Eilat i Israel, som er kendt for at være et af de bedste steder i verden at studere fugletræk. Det varer ikke længe, inden Simon Christiansen får vandstæren i nettet. Med sine øvede fingrer, får han hurtigt viklet fuglen ud af netmaskerne. Nu får fuglen en lille ring i rustfrit stål om det ene ben. Ringens beskedne vægt er på omkring 0,1 gram, så ringen vil ikke genere fuglen i dagligdagen. På ringens sider er der skrevet en talkode og adressen på Zoologisk Museum i København. Derpå skal fuglen omhyggeligt undersøges og måles. Alle oplysningerne skrives omhyggeligt ned, så man på Zoologisk Museum ved, at lige netop denne dag blev denne vandstær ringmærket ved Støvring. Unge vandstære kan kendes på de lyse fjerbræmmer. Det har "vores" vandstær ikke, og det er derfor en gammel udmarvet fugl. Måske har den allerede tilbragt flere vintre ved Mastrup Bæk. Hvis fuglen senere findes død, kan finderen sende ringen ind til Zoologisk Museum. Det kan også være, at en anden ringmærker senere genfanger fuglen et andet sted, og derpå sender oplysningerne ind til Zoologisk Museum, om hvor fuglen er blevet truffet. - Selv om ringmærkning er en gammel metode, er det stadig en god måde at ny viden om fuglenes træk og deres overlevelse. Hovedparten af vores viden om småfuglenes træk, har vi fået fra genfund af ringmærkede fugle, forklarer Simon Christensen Et puslespil Da undersøgelsen af vandstæren er forbi, bliver den sluppet løs ved bækken. Med et metallisk kald forsvinder vandstæren ned af vandløbet. Fremover vil vandstæren bære Simons ring til den dør. Vandstæren er nu forbundet med Simon, men Simon er ikke forbundet med vandstæren. Han ser allerede frem til de næste fugle, der skal ringmærkes. For Simon er det naturen og især fuglene, der er det primære. Ringmærkning er en metode til at få mere indsigt i naturen og fuglenes verden. Men det er en metode, som kræver hårdt arbejde. Der skal ringmærkes mange fugle for at få de fornødne genfund. Hvert genfund er en lille brik i puslespillet. Efterhånden som der kommer flere genfund og brikkerne derpå falder på plads, får vi bid for bid ny viden om vandstære og andre trækfugle. Måske bliver det vandstæren fra Mastrup Bæk, der afdækker den næste brik i puslespillet, så vi får fuldendt vores billede af vandstærens træk.