Aage Sørensen

6. oktober 2002 08:00

I 1984 fik han en blodprop. Året efter måtte han på grund af det svage hjerte stoppe som arbejdsmand i byggeindustrien. I 1994 blev han meget syg. Han måtte sidde op og sove, fordi han havde vand i lungerne. Hjertekapaciteten var dengang på 25 procent. Han kunne ikke få en bypassoperation, fordi sygdommen sad i selve hjertet. Fra det tidspunkt, hvor han blev godkendt til at få et hjerte, til han lå på operationsbordet, gik der tre uger. Hans hjertetransplantation i 1995 var nummer 37 på Skejby Sygehus. Han går til kontrol på Skejby Sygehus hvert halve år og tager medicin dagligt for at modvirke en afstødning af hjertet. I løbet af de sidste seks år har han holdt foredrag omkring 75 gange.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...