Åh nej: Nu stiger prisen på benzin og diesel igen

Prisstigninger rammer bilister tirsdag

Foto: Peter Mørk <i>Foto: Peter Mørk</i>

Foto: Peter Mørk Foto: Peter Mørk

HELE LANDET: Smilene har været lidt bredere, når bilen skulle tankes i denne vinter. Med ganske lave priser på benzin- og diesel har det næsten været en fornøjelse at fylde tanken helt op.

Men gennem de seneste uger har de fleste nok kunnet fornemme, at de lave priser ikke er kommet for at blive.

Tirsdag hopper prisen på både benzin og diesel nok engang, og dermed er prisen på en liter benzin steget med 88 øre siden 15. januar, hvor prisen på både benzin og diesel var helt i bund, skriver tv2.dk.

Usædvanligt hop

10 øre stiger en liter benzin i denne omgang, og en liter diesel skal man betale 15 øre mere for.

Dermed er dieselprisen steget med 91 øre i den seneste måned.

- Det er et usædvanligt prishop på benzin og diesel på så kort tid, på samme måde, som det også var i et usædvanligt tempo, priserne faldt henover efteråret, siger investeringsøkonom i Nordnet Per Hansen til tv2.dk.

Stadig billigt

Selvom prisstigningen nok kan få de fleste til at vende mundvigene nedad, så er det stadig billigere at tanke benzin og diesel nu, end for et år siden.

Hvor listeprisen på en liter benzin lå på 10,79 kroner i januar 2015, var listeprisen på 12,59 kroner i januar sidste år. Kigger man længere tilbage i tabellen, måtte vi betale en listepris på hele 13,82 kroner for en liter benzin i marts 2012. Med andre ord er det stadig betydeligt billigere op nu end for tre år siden.

Den gode nyhed er, at vi i det kommende år ikke kommer i nærheden af de benzinpriser, vi så i sommeren 2014, fortæller Per Hansen.

Vil du selv se, hvordan benzin- og dieselprisen har udviklet sig i årenes løb, kan du finde tallene på eof.dk.
Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.