EMNER

Åh, så tragisk

So­phie Myles er Isol­de og Ja­mes Fran­co er Tris­tan på vej til søs.

So­phie Myles er Isol­de og Ja­mes Fran­co er Tris­tan på vej til søs.

Historien om Tristan og Isolde er en af de klassiske tragedier om umulig kærlighed, lidt i familie med den gamle, nordiske myte om Hagbart og Signe og Shakespeares Romeo og Julie. Tristan og Isolde er et keltisk sagn, der foregår i ”the dark ages” - de tyndt beskrevne århundreder mellem romernes tid i England og vikingernes indtog i 800-tallet. Det er den samme tidsalder, kong Arthur og hans riddere hører hjemme i - en sagnomspunden mytetid (og ikke ”den mørke middelalder” som den danske oversættelse får det til). England et splittet mellem små rivaliserende konger til stor glæde for den irske konge, der har samlet hele den grønne ø under sig og nu frit kan tyrannisere kollegerne ovre på den anden side. Han intrigerer flittigt, deler og hersker og lægger onde råd op. Den stærkeste engelske konge, Mark af Cornwall, klarer sig bedst mod irerne, ikke mindst takket være den unge, stærke ridder Tristan, som han har taget til sig som forældreløs efter et af de talløse irske overfald. Historien handler nu om, at Tristan forelsker sig i den irske konges datter, Isolde, idet han dog tror, at hun er en hofdame og ikke prinsessen selv. Senere bliver han sendt til irland for at dyste om prinsessens hånd på vegne af sin konge. Han vinder - og opdager først da, at han har skænket sin egen elskede til sin konge uden at vide det. Det er en umulig og ulykkestung situation, som ikke kan holde. Kort sagt, det stof stort klassisk drama er skabt af. Men det er også det stof, stort patetisk melodrama, er gjort af - og det er mest det sidste, vi får her. En film, der vil få ungpigekinder til blusse og ugebladslæsernes øjne til at fyldes af saltvand. Jo, der er flotte landskaber og drabelige tvekampe, og ja, vi kommer godt rundt i den britiske sagnverden, hvor de store løvskoves frodighed kogler af natlige riter mellem hjorte, jægere og jomfruer. Men alt for hurtigt går historien i selvsving i den fortsatte pendulfart mellem Cornwall og Irland i skiftende bådtyper i en grad så ”I am sailing” ville have været en mere passende filmmusik end den tilstræbt ”middelalderlige” fløjte- og luthmusik, der skal illudere lydkulisse. Det lykkes kort sagt ikke rigtig at give historien fylde og styrke nok. Den forbliver klicheagtig og tilstræbt, og det kan nok så mange forpinte miner og nedrige skurkegrimasser ikke råde bod på. Originaltitel: “Tristan + Isolde”. Engelsk 2006. Instruktør Kevin Reynolds. To timer, fem minutter. Till. o. 15 år Danmarkspremiere