AaHK får besøg af Team Fox

AABYBRO:Pigerne påAabybro HKs jyllandsseriehold i håndbold kan se frem til en udfordring af de sjove, når holdet i 5. runde af landspokalturneringen får besøg af 1. divisionsholdet Fox Team Nord. Der er endnu ikke dato for kampen, men den skal spilles iAabybro Hallen, oplyser holdleder Bente Christensen. Den forsinkede julegave bunder i en flot og yderst overraskende præstation af Aabybro HK, som i 4. runde af pokalturneringen evnede at vinde 27-23 efter 15-11 ved pausen over Sæbys hold fra 3. division. - Pigerne leverede en flot indsats, og vi var foran hele kampen.Forsvaret stod rigtigt godt, og holdet spillede i det hele taget flot, siger holdleder Bente Christensen om opmuntringen for bundholdet. Sæby var ved at indhente Aabybro HK ti minutter før tid og kom på 22-21, men tre hurtige mål til hjemmeholdet afgjorde kampen. Topscorer blev Pernille Larsen med seks mål, mens Anja Chrstensen scorede fem gange. Aabybro HK, som lidt overraskende er bundhold i jyllandsserien, spiller i turneringen søndag en vigtig bundkamp ude mod Team Østkysten.

Forsiden