Frederikshavn White Hawks

Åkesson rykker ud for Frederikshavn

Aalborg-legende bliver ny assistenttræner hos ærkerivalerne

Arkivfoto: Henrik Bo

Arkivfoto: Henrik Bo

ISHOCKEY:Frederikshavn White Hawks har fundet assistenttræneren til Jari Pasanen i den kommende ishockeysæson. Finnen får et velkendt aalborgensisk navn som sin højre hånd.

Der er tale om den 51-årige landsholdslegende Frederik Åkesson, der har spillet hovedparten af sin karriere i Aalborg. Her har han også har været både cheftræner, assistenttræner og direktør.

- Jeg glæder mig rigtig meget til samarbejdet i Frederikshavn og få lov at være med på den rejse, som White Hawks skal ud på. Jeg ser frem til at hjælpe med at få integreret de nye unge spillere og i det hele taget til at komme til at coache igen, siger Frederik Åkesson, der har taget den certificerede elitetræneruddannelse i Sverige.

- Passionen for ishockey er der stadigvæk, selvom det er tre år siden, jeg senest har været i gang. Men jeg har fulgt dansk ishockey tæt i de tre år, og nu glæder jeg mig bare til at komme i gang igen, uddyber aalborgenseren.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.