Åkesson under kniven

AALBORG: AaB Ishockeys landsholdsback, Frederik Åkesson, blev i går opereret for de meniskproblemer, der har drillet i det ene knæ gennem længere tid, og han er dermed tidligst klar igen på isen efter jul eller nytår. AaB Ishockey må i søndagens returopgør i pokalkvartfinalerne, hjemmekampen mod IK Sønderjylland, også se bort fra U 20-landsholdsspilleren Bjarke Møller, der er rejst med U 20-landsholdet til samling i Esbjerg og derefter videre til VM i Berlin. Til gengæld glider den russiske forward, Alexandr Ageev, ind i truppen igen efter at have afsonet én spilledags karantæne i tirsdagens sejr på 4-2 over Herlev. Han indkasserede en matchstraf i sidste weekends udekamp mod Esbjerg. AaB Ishockey vandt den første pokalkvartfinale ude mod IK Sønderjylland 7-4, og hjemmeholdet har dermed tre mål at tære på i søndagens returopgør.jeri