Aakjær som dansk blues

Krogh synger Aakjær afdæmpet, men desto mere indtrængende. Ganske meget i stil med den afdøde bluesguitarist Peter Thorup. Coverforside.

Krogh synger Aakjær afdæmpet, men desto mere indtrængende. Ganske meget i stil med den afdøde bluesguitarist Peter Thorup. Coverforside.

Hvad er det at være dansk? Spørgsmålet er jo højaktuelt - også i den standende politikerpolemik - og hvis nogen skulle finde på at spørge mig, ville jeg rent musikalsk udover salmedigter Kingo pege på bondedigteren Jeppe Aakjær. Vi er en hel generation 50+, som hver dag blev samlet til morgensang og her med hver sit næb maltrakterede den danske sangskat, mens dansklærer Laursen slog tonen an på det opretstående klaver henne i skolens aula. Det var her undertegnede lærte at elske Aakjær. Bondedigteren ,som selv har beskrevet, hvordan han travede, mens han digtede for at få en holdbar og solid rytmik i sine sange. Blandt mine favoritter dengang og nu er den socialt indignerede "Jens Vejmand"og vinterhymnerne "Spurven sidder stum bag kvist" og "Sneflokke kommer vrimlende". Det er historier om dagligliv på landet hos husmanden og den fattige for små 100 år siden. Og de er også med i dette udvalg. Guitaristen Søren Krogh har på samme måde forelsket sig i Aakjær og tolker her hele 13 sange. Det åbner med smægtende violin og mandolin på "Jovist er jeg en spillemand" - et Aakjær-digt som Krogh selv har sat melodi til. Meget typisk for dem fordomsfri måde, som materialet er grebet an på, har Krogh kapret et udenlandsk hold til at spille med. Svenske Perry Stenbäck, dobro og mandolin, irske Hal Parfitt-Murray, violin og bratch samt bosniske Emir Bosnjak, harmonika. De farver sangene diskret med hver deres folkelige tone uden at numrene af den grund bliver verdensmusik. Krogh synger klart og prunkløst, tydeligt og med klar inspiration fra bluesmusikken, og på den måde bliver sangene fortrolige historier fortalt fra en mand til os andre. Her er fine stunder. Udover Carl Nielsens nok så kendte tonesætning af "Jens Vejmand" lægger øret mærke til Krogs stilfærdige, men også yndefylde node til "Nu er dagen fuld af sang". Og næstsidste nummer "Svalen" er jo nærmest en afskedshilsen til livet og samtidig besyngelse af skaberværkets forunderlige storhed. Og så slutter den med en instrumental udgave af "Skuld gammel venskab" spillet så tilpas nøgternt, at den undgår at falde i den oversentimentale grøft. En dejlig Aakjær-blues for os, og bestemt tror jeg også for Hr. Laursen. Bent Stenbakken bent.stenbakken@nordjyske.dk Søren Krogh: "Krogh synger Aakjær" Go' Danish Folk Music. www.gofolk.dk