EMNER

Aalbæk-MC åbner ishuset

SÅ nærmer sommeren sig ...

Mange hundrede motorcykler er traditionen tro lørdag med til at åbne ishuset på Aalbæk Havn. Som sædvanlig er det den første lørdag i maj og denne gang er det 3. maj klokken 13. Mødestedet for motorcykelfolket er I år hos FDM Camping syd for Aalbæk. Det har de senere år på grund af stadig flere flotte kværne knebet med at kunne være på pladsen på Q8 Aalbæk. De seneste år er deltagelsen steget markant. I 2007 var der således cirka 460 mc'ere med og på mange var der to personer, så deltagerantallet er nok oppe på cirka 500-550 personer. Der er virkelig en opbakning der vil noget Hjemmeværnspolitiet er sat til at varetage opgaven med at styre trafikken. Der noget af en flok at skulle have ud på hovedvejen, når de flere hundrede motorcykler i samlet flok kører en tur i den smukke natur omkring Aalbæk og Bunken området for efterfølgende at køre til Ishuset på Ålbæk havn, hvor kaffe og kagen venter.